Lad taknemmelighed blive omsorg

¹⁰ Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

¹¹Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

¹²Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.

¹³Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

¹⁴Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

¹⁵Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

¹⁶Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.

¹⁷Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

¹⁸Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

¹⁹Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

²⁰Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.