Øjne til det gode

¹Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.

²Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,

³ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;

⁴ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;

⁵ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.

¹⁶Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

¹⁷Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

¹⁸Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,

¹¹ Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.

¹²Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,

¹³og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!‟

¹⁴Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!‟ Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.

¹⁵Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.

¹⁶Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.

¹⁷Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?

¹⁸Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?‟

¹⁹Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!‟

¹² Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,

¹³saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!

¹⁴Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.

¹⁵Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!

¹⁶Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.

¹⁷Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.

¹⁶Værer altid glade,

¹⁷beder uafladelig,

¹⁸takker i alle Forhold; thi dette er Guds Villie med eder i Kristus Jesus.

¹⁹Udslukker ikke Aanden,

²⁰ringeagter ikke Profetier,

²¹prøver alt, beholder det gode!

²²Holder eder fra det onde under alle Skikkelser!

²³ Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Aand og Sjæl og Legeme maa bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

²⁴Trofast er han, som kaldte eder, han skal ogsaa gøre det.

²⁴Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

²⁵Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

²⁶Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

²⁷De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

²⁸Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

²⁹Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

³⁰Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

¹⁰ Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

¹¹Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

¹²Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.

¹³Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

¹⁴Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

¹⁵Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

¹⁶Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.

¹⁷Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

¹⁸Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

¹⁹Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

²⁰Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.